ANMELDELSE AF BOOKEATERS MAGAZINE

Bookeaters Magazine

Bogen kort fortalt: Fletcher er vokset op som forældreløs, men da han tilfældigvis finder ud af, at han har påkalderevner, flygter han fra sin by fordi han bliver anklaget for en forbrydelse han ikke har begået. Han lære hurtigt, at racisme frydes i de større byer, og at man

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Forlaget Forår
Serie: Påkalderen
Samlet bedømmelse: 9/10
Sprog: 7/10
Handling: 8/10
Underholdningsværdi: 9/10

Novicen er første bog i serien, Påkalderen. Den er skrevet af Taran Matharu. Han startede sin karriere på Wattpad, hvor denne bog også fandt opbakning – og med god grund.
Den handler om den forældreløse Fletcher, som er vokset op i en by, som ligger langt imod nord. Han er vokset op uden anelse om hvilke evner han besidder, men da han ved et uheld kommer til at påkalde en dæmon, starter hans rejse til Vocans, som er akademiet for dem, som besidder evnen til at påkalde. Her er der stor forskel på, hvor man kommer fra, og Fletcher indser hurtigt, at race spiller en kæmpe rolle. Fletcher skal vælge sine venner med omhu, for landet Hominum kæmper ikke blot sine kampe med orkerne imod syd, de kæmper nemlig også med en indre splittelse mellem elevere, mennesker og dværge.Jeg var personligt kæmpe fan af denne bog. Det er længe siden, at jeg har læst en fantasybog, som er så komplet på mange leveler. Ikke nok med at bogen er underholdende, så har den også et element af at have nogle rigtig interessante emner.
For denne bog handler ikke kun om dæmoner og krig, men også racisme og, selvom dette er på fiktionsniveau, så er der nogle rigtig relevante paralleller, da diskrimination stadig foregår rundt omkring i verdenen. Jeg syntes, at Taran Matharu får flettet denne diskrimination rigtig godt ind i historien samtidigt med, at han formår at få stablet et rigtig fantastisk univers på benene.
Karaktererne i bogen er også rigtig veludviklede. Taran Matharu skriver fra Fletchers synsvinkel, men han er vokset op nordpå, hvor racismen ikke er nær så gennemsyrende, og derfor bliver han også venner med dværgen Othello og elveren Sylvia, som begge oplever racisme; på hver sin måde. De tre danner en stærk vennegruppe, og det fungerer rigtig godt for bogens helhed. Karakterudviklingen i bogen er også rigtig god, især for Fletcher, som går fra ikke rigtig at have nogen betydning, eller synderligt høje tanker om sig selv, til at være en af de stærkere påkaldere på skolen.

Sproget i bogen er letlæseligt og ikke synderligt kompliceret. Meget af bogen understøttes af dialog, og det er lidt på bekostning af miljøbeskrivelsen, men generelt er sproget flydende og forståeligt. Det er en bog, som er let læst, men også en som man kan nyde at læse, fordi Taran Matharu bringer mange positive ting i spil, så som hans beskrivelse af båndet mellem dæmoner og mennesker. Her syntes jeg, at Taran Matharu gør det rigtig godt, fordi læseren næsten kan se det for sig, hvordan menneskers og dæmoners sind kan smelte sammen.

Handlingen i bogen er rigtig fint beskrevet. Læseren bliver taget i hånden, og Taran Matharu forklarer godt, hvordan forholdet mellem orkere, elvere og dværge er. Dog syntes jeg, at Taran matharu introducerer Fletchers evner på en lidt tilfældig måde. Fletcher får fingre i en speciel bog og uden at vide, at han har evner, læser han en besværgelse. Dette ender med, at han får fat i en af de mest sjældne dæmoner overhovedet, og slipper levende fra det, selvom det kræver uddannede magikere mange, mange kræfter bare at finde en simpel dæmon, og Fletcher ved ikke engang hvad han laver. Det virker en smule som om Taran Matharu ikke helt vidste, hvordan han skulle introducere Fletcher til dæmonverdenen. Men derudover syntes jeg, at hans historie fungerer rigtig godt. Jeg sad limet til siderne, fordi jeg bare måtte vide hvad der skete.

Så generelt er jeg stor fan af Taran Matharus bog, det er en rigtig fantasybog, som har mange af de vigtigste fantasyelementer. Det er generelt en rigtig god bog, som jeg bestemt ville anbefale til dem, som kan lide fantasy med spænding og fart over feltet.