Anmeldelser

Anmeldelse af Sophie Andkjær

Indehaver af bloggen “Litteraturformidleren”

“MANGLER DE ORD OG HANDLINGER
SOM FORKORTER BÅNDET MELLEM OS
EN DEL AF SAMME HOLD
HOLDT SAMMEN AF AT DELE
JEG HIVER DYNEN OVER LIVET
SÅ I IKKE KAN HØRE
AT ANGSTEN TRÆKKER VEJRET HER
FOR DET HER ER DISTANCE
FORKLÆDT SOM NÆRVÆR”

@affektivt er en digtsamling med ophav i instagramkontoen af samme navn. Her postes korte, minimalistiske digte, skarpt sat op, kontrasteret, centreret, caps-locket og uden for meget pis. Indholdsmæssigt er digtene på samme måde kompromisløse, ligetil og uden intetsigende floskler og klicheer. Digtene kredser om relaterbare affekter, om vrede, afsky, afmagt, ensomhed og om det affektive sind, om overmandende følelser og kontroltab. De små tekster henvender sig til noget i os alle, til genkendelige følelser og affekter, uden at blive selvfølgelige og ligegyldige. Stemningen er dyster og fandenivoldsk, seksualiteten et aggressivt våben og en passiv flugt. Overalt i digtene fornemmes en ensomhed, en distance til  andre mennesker, og man fornemmer tydeligt den psykiske sårbarhed og det affektive sind i skriften.

Det sproglige talent fornemmes tydeligt i @affektivts digte, som er virkelig velkomponerede og fulde af sproglige finesser. Flere steder er det legen med, eller ligefrem fraværet af bestemte ord, der gør tekststykket så stærkt:

“VI SPISER HINANDEN AF MED DE HVIDE
IMENS VI FORESTILLER OS EN VERDEN I FARVER
FOR DU SIGER
AT VI IKKE MÅ LYVE
SÅ VI KONSTRUERER SANDHEDEN
VI STOLER PÅ ALLE VORES TANKER
FOR VI LYVER IKKE FOR OS SELV
MEN FORSKELLEN VISER SIG I VORES FÆLLES FORTÆLLINGER
OG VORES EGET FORSVAR
BLIVER VORES ANKLAGE
SÅ BARE LYV
FOR VI SKAL IKKE TRO PÅ ALT
HVAD VI TÆNKER”

Forfatterens anonymitet er ifølge forlaget et greb, som skal flytte fokus til det, det faktisk handler om; at @affektivt ikke skal forstås som en person, men snarere et fænomen eller en tilstand, som bor i os alle. At fjerne forfatteren fra værket giver en helt særlig mulighed for læseridentifikation, man føler måske i højere grad et medejerskab over affekterne i læsningen af digtene, når afsenderen ikke er klart defineret. Ud over det har det alle dage pirket til folks interesse og nysgerrighed at hemmeligholde mennesket bag et værk, og jeg desuden tror at det kan fungere ganske fint som pr-strategi. En interessant og anderledes strategi til litteratur som er opblomstret på et anderledes litterært medier.

Instagramdigte er ikke som sådan noget nyt og banebrydende. Men der er efter min mening langt mellem snapsene på et medie som Instagram, hvor alle har potentiale for at blive selvudgivere.  Og her tager kvaliteten ind imellem nogle pinagtige dyk. De sociale medier kan i nogle tilfælde give en masse taletid til noget uinteressant og ligegyldigt (som jeg ytrede i min anmeldelse af Rupi Kaurs Mælk og honning). Men det kan også gemme på ganske læsværdig poesi, som @affektivt. Der skal lyde de varmeste anbefalinger herfra af @affektivt i både trykt og digital form. 5/6 hjerter.

hjerter5

Anmeldelse af Fed Lyrik & Smal Prosa

Fed Lyrik & Smal Prosa

@affektivt er en anonym digtsamling med digte i kort, moderne form. Coveret er hvidt og alle siderne sorte med hvid skrift. Ingen farver. Ingen dikkedarer.

Al fokus er på teksten, som springer frem fra de kvadratiske sider med store bogstaver i enkeltstrofer uden titler.

Layoutet er meget effektivt i sin henvendelsesform, og taler vel med @’et til det affektive i os alle. ’Affektivt’ betyder, hvis du lige som jeg lige havde behov for at slå det op i Gyldendals Store Danske: ”følelsesmæssig; fremkaldt af en sindsophidselse”.

Indholdet handler om relationer, kærlighed og identitet. Der er mange tilfælde af ’jeg’ mod ’du’ eller mod ’I’. Og betoningen af temaerne er mørk og klar i spyttet:

”[…] SATTE ILD TIL VÆRDIERNE / FLAMEREDE SELVRESPEKTEN / KREMEREDE LIGESTILLINGEN / OG LET SOM ASKE / LOD JEG VERDEN KNEPPE MIG I RØVEN / OG KOMME MIG I ANSIGTET” (samlingen har ikke sidetal).

Det kan måske virke råt på nogle læsere, men af en eller anden grund, oplever jeg alligevel universet som entydigt feminint. Men læseegnet for mandlige læsere – her lærer du noget, du ikke hører om i ’the locker room’.

Flere steder er der, mørkheden til trods, en glad leg med sproget, som virker positivt på mig som læser:

”[…] FANDT MIG SELV UNDER HAM / FOR AT KOMMER OVER DIG / MEN INGEN KOM / OG SLET IKKE VIDERE” og: ”[…] OG HVIS DU IKKE HAR OPDAGET DET / ER VORES HVERDAG VED AT GÅ I FORDÆRV / SÅ JEG LØBER UD / FØR DATOEN GØR” eller slet og ret: ”FADER, HVOR?”

Den anonyme digter har stor succes på Instagram, og det har jeg ingensomhelst forstand på, så der lader jeg lige forlaget tale her nedenfor.

Min egen slutbemærkning skal være, at jeg godt kan lide det, og at værket absolut er læseværdigt, også til undervisningsbrug. Som et udtryk for, hvad vi mennesker også er, – affektive, med sorte sider i vores sjæle såvel som hvide og kulørte.

Stor respekt til de unge kvinder, som jeg forestiller mig, står bag både dette forlag og denne udgivelse.

Anmeldelse af Line Møller Christensen

Indehaver af bloggen “Littuna

Der råbes med versaler i den nye instapoetiske digtsamling @ affektivt. På de dybsorte sider står hvidtfontede digte fyldt med ungdommelig vrede, fortvivlelse og selvdestruktivitet. Digtsamlingen er et forløsende opråb om alle de grimme, forbudte følelser, man ikke må tale om.

Det odensebaserede Forlaget Forår står bag udgivelsen af den nye digtsamling af den anonyme instagramdigter @ affektivt – en anonymitet, som forfatteren har valgt at fastholde i forbindelse med udgivelsen. Derfor kaldes både forfatter og værk @ affektivt. Digtsamlingen opretholder sit originale udtryk fra Instagram ved at være trykt i et kvadratisk hvidt format.

Tonen er hård, men også befriende ærlig. I et velkendt instapoetiske sprog — simpelt og lettilgængeligt — berører digtene store og svære emner. Men selvom der er fokus på almenmenneskelige emner som skam, svigt og ulykkelig kærlighed, så knytter der sig alligevel en særlig ungdommelighed til digtsamlingen. Man får fornemmelsen af, at der lurer et ungdomsoprør under overfladen:

“RØR IKKE VED MIG / HVIS DU ER PERFEKT / FOR JEG SMITTER / JEG KNEPPER DIN MAND / OG STJÆLER DIN FREMTID / IMENS JEG PLETTER PÅ JERES LAGNER / OG SNIFFER JERES PENGE / JEG KNUSER HANS HJERTE / OG JERES ETABLEREDE LIV / IMENS JAGTEN GÅR IND PÅ DEN NÆSTE”

Under de hårde ord bløder et hjerte

Værket bærer præg af en hjertesorg, der gennemsyrer alle digte. Visse handler om den ulykkelige romantiske kærlighed, andre om et sviende omsorgssvigt fra forældrene, der ikke var der for jeget. Men gennemgående vandrer det unge, sorgfyldte jeg rundt i en dyb længselsfuld identitetssøgen. Det er et jeg, der er udadreagerende og som gennem digtene desperat søger efter en mening med tilværelsen:

“DET ER DIN SKYLD / AT JEG ER BILLIG / DIN SKYLD / AT JEG ER DEN HÅRDESTE SKRØBELIGHED / DU SKULLE PASSE PÅ MIG / VISE MIG HVAD JEG ER VÆRD / SÅ NU LEVER JEG MED / SVIGT / MISBRUG / OG ENSOMHED / FOR DET ER DET LIV / DU HAR LÆRT MIG AT LEVE”

Jegets udadreagerende måde at takle sine problemer på, viser sig særligt gennem (mis)brugen af kroppen og seksualiteten. Her straffer jeg’et sig selv og alle dem, der har gjort ham/hende uret. Et gennemgående tema er det søgte fysiske ubehag og følelsen af at blive brugt, hvilket fungerer som en måde at slippe væk fra smerten eller mindreværdet indeni.

Den grimme sandhed

Samlingen lægger sig på mange måder i forlængelse af den instapoetiske tradition. Både i form, sprog og indhold. Den er skrevet i det ligefremme sprog, som vi kender fra instapoesien. Samtidig behandler den både de nære og svære følelser samt seksualiteten og den ulykkelige kærlighed. Underliggende findes også en samfundskritik, hvor digtene behandler det konstante præstationspres, som mange mennesker lever under i dag. Det er en stærk kritik af nutidens fokus på facaden, der udløser løgne, falske smil og følelsen af at være fremmedgjort:

“HER ER IKKE SKET NOGET I DAGEVIS / MINE FØLELSER LIGGER VANDRET / IMENS HOVEDET ER UNDER VAND / SÅ MED EN NEDSMELTNING IN MENTE / OG SMERTE MED RENTERS RENTE / PRØVER JEG DESPERAT / AT FINDE DET RIGTIGE SMIL FREM”

Værket er befriende ligefremt og ærligt — og den totale no-bullshit-attitude gør, at digtsamlingen skiller sig ud. Med en inderlighed behandler @ affektivt en række fuldstændig almenmenneskelige følelser og giver dermed plads til de grimme følelser som sorg, vrede, afmagt, rodløshed. Følelser, der giver et behov for både at græde, springe lortet i luften og RÅBE MED VERSALER.

Anmeldelse af Rikke Simonsen

Indehaver af bloggen “Flyv med mig
Original titel: @affektivt – Forfatter: @affektivt – Forlag: Forlaget Forår – Sidetal: 84
Anmeldereksemplar fra Forlaget Forår.
@affektivt skriver digte om alle de tilstande, man som menneske kan befinde sig i. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at de tit handler om menneskets mørke sider: afmagt, vrede, uforløste følelser, skæve relationer og om det at være affektivt. Det fede ved @affektivt er, at digtene er så skarpe og rå, at de går ind i dig med træsko på – uden at tørre fødderne af! Der er ingen romantiske eller bløde billeder eller metaforer, kun hudløst ærlige skildringer af et sind, der er affektivt – præcis som vores alle sammens.”
Det er som altid svært at anmelde en digtsamling – netop fordi det er en samling og ikke en enkeltstående fortælling som sådan. Der var digte, der rørte mig, og satte tanker i gang, men der var også digte, som virkede overflødige eller irrelevante for helheden på en eller anden måde. Heldigvis var det en god blanding, og overordnet nød jeg at læse dem.

Det fede ved denne digtsamling er, hvor rå og ærlig den fremstår. Der bliver ikke pakket noget væk, og som læser får du det hele direkte i hovedet. Det gør også, at man som læser på den ene eller anden måde bliver nødt til at tage stilling til det, man læser. Kan man relatere til det? Føles det helt forkert? Er det for meget?

“DU TOG MIT TØJ AF
OG SATTE DIT PRÆG
GJORDE MIG TIL EN SÆTNING
JEG IKKE KAN SKRIVE” – citat.

Jeg var vild med, at digtsamlingen derudover føltes mere som en helhed, end mange andre af samme slags gør. Jeg fornemmede starten, midten og slutningen, og jeg blev forløst på en poetisk måde til sidst. Som læser bliver man tilpas mæt, og hvis man hungrer efter mere, så er forfatteren heldigvis også at finde på Instagram.

Anmeldelse af Anna M

Anmelder ved “Bookeater”

Bogen kort fortalt: Kraftfulde og minimalistiske digte fra en anonym instagrampoet

Samlet bedømmelse:8/10

Sprog:8/10

Handling:8/10

Underholdningsværdi:7/10

Den anonyme instagrampoet @affektivt har udgivet en god håndfuld digte hos Forlaget Forår. Digtene står præcis som på vedkommendes instagramprofil, og den hvide skrift, der står med store bogstaver på den sorte blanke baggrund, minder også en del om selve instagram-formatet. Alle digtene er enkle, korte, velkomponerede, minimalistiske og ikke mindst kraftfulde. Jeg lagde med det samme mærke til, at @affektivt leger enormt meget med det velkendte danske sprog, og de velkendte talemåder bliver brækket op og brugt på nye og kreative måder, som gør det til en fornøjelse at læse digtene.
Det tiltalte mig meget, at ingen af digtene var længere end 13 linjer, for på den måde kunne jeg virkelig mærke, at der var tænkt over hvert ord, og at hvert ord havde en mening.

SLUK LYSET OG RUL NED
PUST DEM TIL RØG
JEG MÅ IKKE VÆRE HER
PLADSEN I DIT LIV
ER EN PLADS I DINE LAGNER
DER PASSER JEG IND
VI KALDER PÅ MØRKET
SÅ VI KAN ÅBNE ØJNENE
ER DET IKKE SET
ER DET IKKE SKET

Ingen kender digterens navn, alder eller endda køn, og på den måde blev @affektivt snarere til et fænomen end til en person, fordi jeg intet ved om vedkommende. Personligt tænker jeg, at det er en kvinde, men det kan sagtens blot være min forestillingsevne. Anonymiteten gjorde også, at jeg i stedet fokuserede på, at denne digter kan være alle i hele Danmark. Mand eller kvinde, bornholmer eller københavner.. Alle i Danmark kan have skrevet denne kraftfulde digtsamling om et forhold, der har tilintetgjort vedkommende. Om det er fiktion eller selvbiografisk, ved kun @affektivt.

Anmeldelse af Karoline Bloch

Indehaver af bloggen “RomeoReviews”

“Du har ikke nævnt mit navn siden og der ved jeg at jeg tog den rigtige beslutning selvom dit navn æder den op nu”

“Du vinder

Jeg er ynkeligere end dig”

Sådan begynder bogen @affektivt, der er fyldt med lignende citater, alle fra instagramkunstneren @affektivts specielle hjerne.

Personligt er jeg meget glad for digte og poesi i det hele taget, og denne bog var jeg virkelig spændt på at modtage, takke være den fuldstændig blanke forside og anonyme forfatter. Der er ikke engang brugt en pseudonym – der er bare ikke noget navn.

Nogle af siderne kunne jeg godt lide, men en stor del af dem ville jeg dog også sige måske blot skulle have været på instagram, til skue for de 4000 følgere, @affektivt har.

“Amen” og “Fader, hvor?” er nok de to, jeg har undret mig mest over.

“Selvhadet vokser i mig og jeg tror jeg har fundet årsagen” er et af dem, der blot udløser min kyniske tankegang, hvor jeg tænker ‘Tillykke. Care to share, eller skulle vi bar’ lige vide det?’.

Til gengæld har vi “Du har ikke nævnt mit navn siden og der ved jeg at jeg tog den rigtige beslutning selvom dit navn æder den op nu”, som jeg faktisk har haft fat i bogen flere gange igen siden jeg læste den, blot for lige at kigge på denne side en ekstra gang.

“Jeg ved ikke hvorfor jeg stadig kysser mænd jeg ikke elser hvorfor jeg stadig sipper på hallucinationer hvorfor jeg ikke er til at stole på eller hvorfor jeg stadig græder når jeg tænker på dig” var også et, der virkelig fangede mig, og endda endte med at være min baggrund på et selvredigeret billede af det:

[Billede af Romeo Reviews]

Hvis jeg skal være ærlig, er noget, der nok har påvirket min mening af bogen faktummet at der ikke er nogen oplyst forfatter. For det første gør det den svær at citere, og for det andet, så kan den ikke få en plads på min bogreol, hvilket virkelig trigger min OCD.

Alligevel kan jeg dog godt se, at det har en positiv effekt. Bogen er generalt helt utrolig anonym. Den har ikke engang et navn, udover brugernavnet på forfatteren – som også er anonym. Den helt hvide og urørte forsiden skaber helt klart et blikfand, og der skal Forlaget Forår have ros for at udnytte så godt.