novicen anmeldelser

Anmeldelser

Anmeldelse af Litteratursiden.dk

Af Arne Larsen, Litteratursiden.dk

Trilogien The Summoner er for længst blevet et internationalt fænomen indenfor klassisk fantasy. Nu kommer den fantastiske serie endelig på dansk.

Taran Matharu udkommer nu for først gang på dansk, men på engelsk har han både denne serie og en lang række andre udgivelser bag sig. Genren er traditionel fantasy med stærke spor til både Ringenes herre og Harry Potter, men Matharu har desuden formået at skabe sit helt eget spændende univers befolket med både dæmoner, magi, elverfolk, dværge og med en særdeles interessant hovedperson i forgrunden.

Beskrivelsen af påkaldernes forskellige dæmoner er herlig læsning, og historien bliver ligeledes bestemt ikke dårligere af, at forfatteren også får indflettet diverse problematikker omkring tolerance, diskrimination og racisme. Resultatet er en særdeles lovende start på, hvad der ligner en fantastisk fantasy.

Den forældreløse Fletcher bor i en lille landsby Skinderup langt mod nord i riget Hominum. Hominum har længe været i krig med de vilde orker, men krigen mærkes ellers ikke meget i den lille trygge landsby. Da Fletcher får en mærkelig trolddomsbog af en soldat, opdager han, at han har evnen til at påkalde dæmoner, en evne som ellers kun de såkaldte kampmagikere besidder. Forskellige omstændigheder tvinger Fletcher til at flygte fra Skinderup, og han søger nu mod rigets hovedstad og det såkaldte Vocans Akademi, hvor han håber, at blive optaget, så han kan lære at kontrollere sine evner.

Fletcher optages på Akademiet, og selvom han nu tror, at han er blandt ligesindede og hurtigt får nye venner og lærer at bruger sine evner, opdager han også snart, at alt ikke er rosenrødt på Vocan. De adelige ser ned på de borgerlige og andre racer, og stemningen bliver bestemt ikke bedre, da de nye allerede efter et år på grund af krigen skal deltage i den turnering, der kan afgøre deres fremtid.

Selvom Matharu er meget tydeligt inspireret af de ovennævnte titler og universer, har han i den grad formået at skabe sit eget og vel at mærke gøre det til en roman, man bare sluger i en mundfuld. Sproget er let og flydende, og de forskellige miljøer, racer og beskrivelser optræder meget levende og interessante.

Historien har ind i mellem nogle lidt hurtige løsninger, og oversættelsen synes i visse passager at være for direkte oversat fra engelsk, men det er småting i det store billede, og slutproduktet er en absolut underholdende og flot fantasy. Det skal blive spændende at følge Fletcher i seriens kommende bind.

Anmeldelse af Trolderier

Trolderier, Bente Skou

Novicen af Taran Matharu (Påkalderen #1), udgivet af Forlaget Forår i 2018 (org. engelsk i 2015), min bogreol, 379 sider,

5/5 stjerner

Billede af Trolderier

Havde det været muligt, ville jeg have slugt denne bog i stor, grådige mundfulde. Det var det ikke, og det var på sin vis også ganske rart at gemme lidt på den og læse en bid hist og pist og trække nydelsen ud længst muligt.

For pokker, det er god fantasy det her. Personerne, magien, dæmonerne, æteren – det hele spiller bare. Det var virkelig en fornøjelse at læse.

Bogen handler om den forældreløse dreng, Fletcher, der vokser op hos en smed i en afsidesliggende landsby. Fletcher “kommer til” at påkalde en dæmon og kommer samme aften i klammeri med en han ikke burde – og derfor er han nød til at tage flugten. Det fører ham til Vocans Akademi, hvor han lærer kunsten at påkalde, og ikke mindst hvor han får venner.

Bogen behandler tematikker som racisme, venskab, politik og magt. Dværge, elvere og mennesker må – trods stridigheder op gennem historien – holde sammen i Imperiets krig mod orkerne. For første gang er der på Vocans tilladt optag af elvere og dværge og fordi der er stor mangel på kampmagikere ved fronten, tager uddannelsen og optræningen i den farlige magi nu kun 1 år mod tidligere tiders 5.

Det var både hyggeligt og nervepirrende at være en del af Fletcher og hans venners oplevelser på Vocans. Jeg ser frem til at få mere at vide om magien, æteren (hvor man kan fange dæmoner), orkerne, historien, krigen og ikke mindst hvordan det kommer til at gå med Fletcher og co. Novicen er første del af en trilogi, og jeg håber inderligt, at to’eren snart lander i en dansk version. Det her er et univers, jeg har lyst til at forsvinde ind i – forstå mig ret, jeg har ikke lyst til at slås mod orker eller snobbede rigmandsbørn – men med bogstaverne som værn, er jeg mere end klar.

Anmeldelse af Bookeaters Magazine

Bookeaters Magazine 

Bogen kort fortalt: Fletcher er vokset op som forældreløs, men da han tilfældigvis finder ud af, at han har påkalderevner, flygter han fra sin by fordi han bliver anklaget for en forbrydelse han ikke har begået. Han lære hurtigt, at racisme frydes i de større byer, og at man

Udgivelsesår: 2018
Forlag: Forlaget Forår
Serie: Påkalderen
Samlet bedømmelse: 9/10
Sprog: 7/10
Handling: 8/10
Underholdningsværdi: 9/10

Novicen er første bog i serien, Påkalderen. Den er skrevet af Taran Matharu. Han startede sin karriere på Wattpad, hvor denne bog også fandt opbakning – og med god grund.
Den handler om den forældreløse Fletcher, som er vokset op i en by, som ligger langt imod nord. Han er vokset op uden anelse om hvilke evner han besidder, men da han ved et uheld kommer til at påkalde en dæmon, starter hans rejse til Vocans, som er akademiet for dem, som besidder evnen til at påkalde. Her er der stor forskel på, hvor man kommer fra, og Fletcher indser hurtigt, at race spiller en kæmpe rolle. Fletcher skal vælge sine venner med omhu, for landet Hominum kæmper ikke blot sine kampe med orkerne imod syd, de kæmper nemlig også med en indre splittelse mellem elevere, mennesker og dværge.

Jeg var personligt kæmpe fan af denne bog. Det er længe siden, at jeg har læst en fantasybog, som er så komplet på mange leveler. Ikke nok med at bogen er underholdende, så har den også et element af at have nogle rigtig interessante emner.
For denne bog handler ikke kun om dæmoner og krig, men også racisme og, selvom dette er på fiktionsniveau, så er der nogle rigtig relevante paralleller, da diskrimination stadig foregår rundt omkring i verdenen. Jeg syntes, at Taran Matharu får flettet denne diskrimination rigtig godt ind i historien samtidigt med, at han formår at få stablet et rigtig fantastisk univers på benene.

Karaktererne i bogen er også rigtig veludviklede. Taran Matharu skriver fra Fletchers synsvinkel, men han er vokset op nordpå, hvor racismen ikke er nær så gennemsyrende, og derfor bliver han også venner med dværgen Othello og elveren Sylvia, som begge oplever racisme; på hver sin måde. De tre danner en stærk vennegruppe, og det fungerer rigtig godt for bogens helhed. Karakterudviklingen i bogen er også rigtig god, især for Fletcher, som går fra ikke rigtig at have nogen betydning, eller synderligt høje tanker om sig selv, til at være en af de stærkere påkaldere på skolen.

Sproget i bogen er letlæseligt og ikke synderligt kompliceret. Meget af bogen understøttes af dialog, og det er lidt på bekostning af miljøbeskrivelsen, men generelt er sproget flydende og forståeligt. Det er en bog, som er let læst, men også en som man kan nyde at læse, fordi Taran Matharu bringer mange positive ting i spil, så som hans beskrivelse af båndet mellem dæmoner og mennesker. Her syntes jeg, at Taran Matharu gør det rigtig godt, fordi læseren næsten kan se det for sig, hvordan menneskers og dæmoners sind kan smelte sammen.

Handlingen i bogen er rigtig fint beskrevet. Læseren bliver taget i hånden, og Taran Matharu forklarer godt, hvordan forholdet mellem orkere, elvere og dværge er. Dog syntes jeg, at Taran matharu introducerer Fletchers evner på en lidt tilfældig måde. Fletcher får fingre i en speciel bog og uden at vide, at han har evner, læser han en besværgelse. Dette ender med, at han får fat i en af de mest sjældne dæmoner overhovedet, og slipper levende fra det, selvom det kræver uddannede magikere mange, mange kræfter bare at finde en simpel dæmon, og Fletcher ved ikke engang hvad han laver. Det virker en smule som om Taran Matharu ikke helt vidste, hvordan han skulle introducere Fletcher til dæmonverdenen. Men derudover syntes jeg, at hans historie fungerer rigtig godt. Jeg sad limet til siderne, fordi jeg bare måtte vide hvad der skete.

Så generelt er jeg stor fan af Taran Matharus bog, det er en rigtig fantasybog, som har mange af de vigtigste fantasyelementer. Det er generelt en rigtig god bog, som jeg bestemt ville anbefale til dem, som kan lide fantasy med spænding og fart over feltet.

Anmeldelse af Lotte Eskildsen

Indehaver af bloggen “Catsbooksandcoffee”
Hvordan Taran skabte Fletcher

Taran Matharu har altid været interesseret i litteratur, og begyndte på sin første bog allerede som 9-årig. Det var dog først efter et praktikjob hos Penguin Random House, at han i 2013 begyndte at skrive Novicen om den forældreløse Fletcher. Han delte sine opdateringer på Wattpad, og med mere end tre millioner læsere var succesen i hus.

Indtil videre er det blevet til fire bøger i universet, nemlig de to efterfølgere til Novicen samt en forløber.

Handlingen

Riget Hominum er plaget af længerevarende krig mod orkerne. Samtidigt er der store spændinger de forskellige racer imellem – mennesker, dværge og elvere anser absolut ikke hinanden som ligeværdige væsener. Selvom dværgene flere gange har gjort oprør, er de nu de eneste der besidder evnen til at lave musketter – så de tolereres (indtil andre kan overtage teknologien).

Drengen Fletcher blev som spæd fundet udenfor byporten til byen Skinderup. Smeden Berdon tog ham til sig, og har siden oplært ham som lærling. Krigen mærkes ikke direkte, men en dag kommer en soldat til byens marked. Med sig har han en gammel bog, der har tilhørt en kampmagiker – der studerede orkernes shamaner og deres dæmoner.

Fletcher får bogen af soldaten, og en nat læser han i den – og fremmaner en dæmon! Er han selv en af de sjældne påkaldere? Inden han når at forstå hvad der sker, tvinges han til at flygte fra byen. Uden andet mål drager han mod Vocans Akademi – stedet hvor påkaldere lærer at kontrollere deres evner, og hvor de stærkeste ender som kampmagikere.

Selvom Fletcher tror, at han nu er blandt ligesindede, er hans problemer først lige begyndt. Selvom han hurtigt får venner og lærer at kontrollere sin dæmon, så er der spændinger på akademiet. De adelige ser ned på de borgerlige og andre racer, de føler sig højt hævet over pøblen. Stemningen bliver ikke bedre, da krigen kræver kortere uddannelse til påkalderne – allerede efter 1 år skal de deltage i den turnering, der kan afgøre deres fremtid. Og det er ikke alle deltagere, der spiller efter reglerne …

Bedømmelsen

Novicen indeholder mere end bare en smule inspiration fra tidligere magiske universer. Harry Potter, Ringenes Herre og Pokémon kan alt sammen genkendes i bogen. Men på en eller anden måde fungerer idéerne alligevel, og Taran Matharu har formået at skabe et nyt univers.

Sproget er flydende og letlæseligt. Til tider fremstår det en smule forenklet og rettet mod et meget ungt publikum, ligesom der enkelte steder er oversat lidt for direkte fra engelsk. Selvom bogen indeholder sin del af politik og krig, så var fortællingen ukompliceret og med en spændende verdensopbygning.

Karaktererne var meget ensidigt afbilledet: enten god eller ond. Desuden manglede der dybde og nuancer hos mange af dem, hvilket kan skyldes at Novicen er første bind i en trilogi. Fletchers udvikling fra naiv landsbydreng til mere vidende voksen var fascinerende, ligesom samarbejdet med andre racer mod et fælles mål var interessant.

Slutningen virkede en smule forhastet, og Turneringen, der var bygget op til at være et kæmpe klimaks, var en smule overfladisk beskrevet. Det var dog interessant at følge de forskellige undervisningsemner op til træningen – men vigtigst af alt: dæmonerne! Disse dæmoner var simpelthen de mest nuttede og elskelige dæmoner jeg nogensinde har mødt. Og så er deres reaktioner på forskellige situationer virkeligt underholdende.

Så selv om de fleste temaer i bogen er behandlet før, og selvom der er hentet en del inspiration fra anden fantasy, så er det alligevel en charmerende bog. Tempoet er hurtigt, tvist følger tvist og pludseligt er man fanget i universet.

Fletcher