I Mads Damsøs anden roman, Solitaire, spiller ensomhed hovedrollen. Her tager historien udgangspunkt i det paradoksale faktum, at de sociale medier er årsag til, at mennesker bliver ensomme. Folk bliver deprimerede af at spejle de grå hverdage i glansbillederne fra deres omgangskreds. Men hvordan skal man komme denne følelse til livs, når man altid og hele tiden skal stå til rådighed og følge med?
Hovedpersonen beslutter sig for at hive stikket og undersøge en alternativ behandlingsform, hvor han frivilligt går i isolation i en bunker i et helt år. Håbet er, at han ved at udsætte sig selv for ekstrem ensomhed i sidste ende bliver i stand til at genfinde lysten til at indgå i det digitale samfund.
Sådan sælger hovedpersonen sin idé til en TV-station, der selvfølgelig indvilger i at lave hans særlige eksperiment til et realityprogram, hvor alle kan følge med. Hvad hovedpersonen imidlertid har undladt at fortælle er, at han har en kæreste derhjemme, og at flugten ind i bunkerens mørke er den sidste mulighed for at redde sit vanskelige forhold.
Solitaire er således en udveksling af 730 postkort, der tager os helt ind i den intime kerne af en relation, hvor miskommunikation og afsløringer af sprængfarlige hemmeligheder får det til at slå gnister, der kaster lys over en indædt kamp for kærligheden.
Mads Damsø begyndte at skrive romanen tilbage i august 2019. Men alt imens han skrev afslutningen på sit konceptuelle værk, endte størstedelen af Danmark med at sidde i isolation grundet corona. Heriblandt Mads selv. De ensomme tanker i bogen blev derfor på skræmmende vis aktuelle på en helt ny måde.
