Imens jeg blev til noget andet

I Karen Stenlevs kortroman bliver titlen, Imens jeg blev til noget andet, personificeret i jeg’et, der kæmper med at finde sig selv. Bogen kredser om store eksistentielle emner som identitet, sygdom, parforhold og ikke mindst barnløshed. Når alt det, du troede, du skulle, ikke blev, hvad er du så, og hvad kan du så? De mange spørgsmål om meningen med livet bliver ikke nødvendigvis besvaret i romanen, men jeg’et finder dog sine egne svar, som tit er lige dele ironiske og dybt alvorlige.

Den intime fortælling fra debutanten er en blanding af fiktion og fakta og kunne let kaldes autofiktion. For den 29-årige forfatter er selv psykisk syg og har sammen med sin kone kæmpet mod barnløsheden og systemets krav og regler om familieforøgelse. Og det er svært at overbevise kommunen om sit værd som forælder, hvis man er psykisk syg.

 

Kontrasten mellem lykke og utilstrækkelighed bliver klemt mellem presset fra omverdenen, ”fucking Facebook” og de forventninger, der var til livet, som ikke blev indfriet. Det er svært at være en skrøbelig sjæl, det er svært at være homoseksuel, og det er endnu sværere at få et barn, hvis du ikke selv kan lave et i en rødvinsbrandert og samtidig har en journal ved kommunen.

Imens jeg blev til noget andet er en vigtig læseoplevelse, der brænder sig fast i hjertet og i hjernen, når de etiske spørgsmål hober sig op og kræver et svar. Hvem kan svare på, om du må få børn på statens regning, hvis dit eget liv finansieres gennem skatten? Hvem kan svare på, om du bliver en god forælder, selvom du kæmper med din egen psyke? Og hvem bestemmer, hvornår du skal være lykkelig?