Slog nysgerrighed kattene ihjel?

Forside

Undervisningsmateriale til bogen Slog nysgerrighed kattene ihjel? af Pernille Thorenfeldt

I børnekrimien Slog nysgerrighed kattene ihjel? følger vi to piger, som sætter sig for at opklare et mysterium. Opgaverne til bogen vil sende elever dybere ind i den spændende handling og krimigenrens verden.

Her får du helt gratis undervisningsmateriale til målgruppen 4.- 6. klasse

Bogen kan købes i vores webshop både som fysisk bog og E-bog og er tilgængelig på landets biblioteker. 

Beskrivelse af bogen

Hvad har en gul undulat, et stykke lilla plastik, et blodigt øje og et reklamebud mon tilfælles med katte, der forsvinder?

Det ved 12-årige Jonva intet om, da hun kort før sommerferien flytter til Odense og starter på en ny skole. Her bliver hun hurtigt tiltrukket af klassens seje pigegruppe, men mødet med naboen, Sia Louisa Holm, hvirvler hende ind i mysteriet om de forsvundne katte. Sia deler nemlig interesse med mesterdetektiven Sherlock Holmes, og hun er stærkt opsat på at løse mysteriet om kattene.

Inden længe er Jonva en del af efterforskningen, og i deres søgen efter de forsvundne katte kommer de to piger længere og længere ud, hvor de ikke kan bunde. Alt imens leder reklamebuddet Mike desperat efter sin kat Laban, men spørgsmålet er, om nysgerrighed slog kattene ihjel? 

Eksempler fra bogen

Om materialet 

Undervisningsmaterialet består af både en lærervejledning og opgavesæt til eleverne. Bogen
sætter fokus på venskab, familiekonflikter og dyrevelfærd, og viser det gennem leg og humor, i et klassisk krimiformat. I opgaverne vil eleverne arbejde med derfor arbejde disse temaer. Materialet anvendes i danskundervisningen til 4. – 6. klasse og understøtter kompetencemålene for Fælles Mål, Dansk 2019.  

Læringsmål:

• Læsning – bogen læses enten med øjnene eller ørerne. Eleverne skal bruge læsefærdigheder samt forestillingsevne for at opleve bogens handling. Læs gerne højt for klassen.

• Fremstilling – eleverne udtrykker sig i tale og skrift vha. fantasi, viden, erfaringer m.m.

• Fortolkning – gennem arbejdet med opgaverne, par- og gruppesamtaler samt opfølgende samtaler på klassen opnår eleverne forståelse af bogens handling, personer og konflikter.

• Kommunikation – gennem det kreative arbejde går eleverne i dialog med både teksten, sig selv og andre ved at reflektere over bogens temaer.

Om forfatteren

Pernille Thorenfeldt er 50 år og arbejder til dagligt som folkeskolelærer i Odense. Udover mysteriet om de forsvundne katte debuterede Pernille i 2020 med novellen Blodrus i antologien Mørkets Gerninger Går Igen og igen med novellen Klokkedybet 2.0 i novellesamlingen Noget er på vej. Ved siden af skriveriet og arbejdet bruger Pernille meget tid på at tegne, og hun har selv lavet illustrationer og omslaget til Slog nysgerrighed kattene ihjel? 

post